Vi skal både træne og lave mad sammen
Start januar med en sund livsstil, det behøver ikke være besværligt. På dette kursus får du gode råd,til at komme i gang med sunde vaner og sund kost, uden det er besværligt og restriktivt. Vi skal både træne og lave mad.
Din krop har brug for energi, og det er fra maden, kroppen skal have energi. For at kroppen fungerer optimalt er det ikke ligegyldigt hvor kalorierne kommer fra. På dette kursus kan du få en fornemmelse af hvor nemt det er at lave sund mad. Vi laver både morgenmad, frokost og aftensmad, vi strukturerer det, så vi bruger alt, og der er ingen madspild, vi tænker både økonomisk og bæredygtigt.
De retter vi laver er inspireret af antiinflamatoriske opskrifter.
Antiinflammatorisk kost er ikke en kur, men en livsstil. Du behøver ikke at gå 100% all in, så du aldrig mere kan spise en romkugle, en kanelsnegl, chips og øl igen. Den slags fødevarer, er ikke en del af den antiinflammatoriske kost, men der er selvfølgelig også plads till det. Hvis du til dagligt spiser mad, som bidrager til at styrke din krop, kan din krop godt, klare at du spiser usundt en gang i mellem. Det handler om at finde en sund balance. Når vi taler om antiinflammatorisk livsstil, tror mange, at det kun handler om det, du spiser – og så køber de en kogebog. Men antiinflammatorisk livsstil er i høj grad også at bevæge sig.
Tilmelding til FOF her: Kom i gang med dit sunde liv! – FOF Vest